Morten Schaumann

Konsulent - IT & Forretning, Compliance, Processer, Teknisk Projektledelse. DPO-uddannet

Business Cases - hjælp til at tage den rette og velbegrundede beslutning

Jeg har hjulpet med udarbejdelse af en lang række business cases. Fra helt simple og oplagte til komplicerede hvor alle aspekter skulle medregnes.
Uanset hvor stor eller lille beslutning man står over for, er det altid en god idé, at have et begrundet beslutningsoplæg. Det er en også en god måde at trykprøve en investering, inden man beslutter sig. Når vi snakker forretning, er det hjernen og ikke så meget hjertet, der skal være driver for de endelige forretningsmæssige beslutninger.
Det er ikke unormalt, at jeg kan udfærdige mini-business cases inklusive prioriteringsdiagram og aktivitetsplan for 10 infrastrukturprojekter på 1-1½ uge. En investering, der hurtigt tjener sig hjem.


Værktøjskassen

Igennem erfaring har jeg opbygget nogle simple, men effektive værktøjer, der kan bringe business case-beregninger ned på lægmands niveau. Der er tale om værktøjer, der kan hjælpe en it-driftschef, CIO eller tilsvarende med at få et overblik over alle de projekter, der måtte komme og som ligger og gemmer sig i skrivebordsskuffen. Disse projekter er ofte flertallige og kan være svære at prioritere vigtigheden af, når man er begrænset af et budget.
Der er ikke tale om en akademisk øvelse, men en øvelse, hvor prioritering af særligt infrastrukturprojekter, der er mit speciale, kan ske hurtigt og nemt. Resultatet er en prioriteret og begrundet projektportefølje i form af dokumenterede mini-business cases med tilhørende prioritetsdiagram samt roadmaps med individuelle afhængigheder.


Eksempel på one-pager mini-business case